Pia Bodil Andreasen (f. 1956) livslange passion for at udtrykke sig gennem kunsten, førte til at hun efter uddannelsen ved Kunstskolen i Randers i 1996, helligede sin tid til acryl- og oliemaleri i atelieret i hjemmet ved Fussingø.
Pia betegner selv sine malerier som abstrakte med et naturalistisk islæt med en umiddelbarhed i sit udtryk – man vil altid kunne finde et naturalistisk motiv i malerierne, selvom det måske har taget en ny form eller farve.
”Min inspiration hentes i det jeg oplever og ser, mine omgivelser i nuet og minder om steder som har gjort indtryk”
Lys, personer og steder er nogle af de indtryk Pia ubevidst suger til sig når Afrikas dyreliv, New Zealands natur, Frankrigs små kringlede gader og naturen ved Fussingø omsættes til skønne malerier, når Pia sætter sine egne farver på og giver liv til fortællingen på lærredet.
”Jeg kan godt lide at det ikke kræver en dybere kunstforståelse at læse mine malerier”
Tankerne og dagens lys skaber stemningen for det enkelte maleri, i de seneste værker har tankerne bevæget sig ind i skoven, men det er ikke skoven som vi kender den, men derimod de mange farveudtryk der giver sig til udtryk i malerierne.